lørdag den 20. februar 2016

Når nu vi er i gang...

... så napper vi lige de sidste i arkivet med billeder fra i sommer. Denne gang vil jeg igen vise jer 'Smoking Hot' fra Sinful Colors, som er en lak med klar base indeholdende en masse små iriserende stykker glitter. De ser en anelse holografiske ud på billederne, men det er de altså ikke.

'Smoking Hot' er lagt over 'Tasty Grapes' fra Kiko, som jeg viste jer i mit sidste indlæg.




Jeg er vild med iriserende glitter. Så 'Smoking Hot' er altid en vinder i min bog. Den er let at arbejde med, den tørrer hurtigt, og den er bare fin. På billederne har jeg et enkelt lag på - samt en topcoat.

Nogle siger, at det ikke kan gå for hurtigt med at lægge lagene, når man lægger lak - og at man ikke behøver at vente på at laget forinden er tørt inden man lægger det næste. Jeg kan nu sige... nej, det behøver ikke at være knastørt - så absolut ikke - men det må altså heller ikke gå alt for stærkt, hvilket det gjorde her. Jeg har ikke prøvet dette før, og måske er det kombinationen af lakker (og antallet af lag), den er gal med. Men i hvert fald gik det for stærkt... særligt på én negl.

Fejlene kommer altså også på bloggen. Ingen grund til at gøre det om grundet lidt krøllet lak!




'Smoking Hot' er købt i Palma, Spanien

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar