søndag den 26. april 2015

Påsketekstur

Ja, jeg har vist nævnt før, at jeg ikke er helt så 'ovre' teksturlakkerne, som mange andre er. Senest havde jeg tekstur på lige før påske, men jeg fik aldrig postet billederne. Så de kommer her - lidt forsinket.

Lakken er fra Kiko - og den hedder 'Pineapple', og den er en del af 'Cupcake' kollektionen. Indtil for ganske nyligt kunne denne lak stadig købes på Kikos egen hjemmeside, men det lader ikke til at man kan købe den der længere.

'Pineapple' er en lidt sær lak. Den har en gul/beige base og så er den proppet med små partikler i andre farver - orange træder umiddelbart mest frem, men jeg ænser også noget brunligt... og måske noget lyst gult? Ja, og så er det naturligvis en tekstur-lak.




'Pineapple' er lidt en udfordring at lægge - den kræver tre lag for at dække og den er så absolut ikke let at arbejde med.

Derudover er tørretiden lang. Altså sådan virkelig lang. Den var stadig ikke gennemtør efter en time.

Så altså, okay - det er ikke min favoritlak, men den kan nu alligevel et eller andet. Næste gang den skal på, bliver det dog i selskab med andre lakker fra samme kollektion. Måske vil jeg genskabe min tidligere mani.






'Pineapple' er købt på Kikos egen hjemmeside

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar