torsdag den 9. april 2015

Ferie, ferie, ferie...

Jeg er lige kommet hjem fra ferie - som i for under 24 timer siden. Min kæreste og jeg selv var en uge i Puerto Rico på Gran Canaria. Og derfor har der været stille på bloggen imens. Jeg ville gerne have nået at lave et par indlæg forud for at vi tog afsted, men det kunne jeg desværre ikke nå, men nu er jeg her igen!

Til de interessede følger her et par få billeder fra ferien. Der er en smule lak involveret, men ikke meget - så er I advaret.

Puerto Rico er et pudsigt sted. Man har engang kigget rundt på de brune klipper ved sydkysten på Gran Canaria og tænkt - "her skal der da være en feriedestination". Og det er det så absolut blevet. Puerto Rico er således en ny by - vistnok fra 1970'erne - og den er også lille (hele øen Gran Canaria har omkring 4000 indbyggere, og hele øen bærer præg af at være en feriedestination). Byen består mest af hvide hoteller med pools fyldt med gæster fra primært Skandinavien og Tyskland - hvoraf mange er ældre mennesker. Herudover er der små kiosker, et større supermarked, et center med hhv. krims-krams, is, restauranter og få mærkevarer. Derudover er der en strand med tonsvis af liggestole og en McDonalds. Nå ja, og et lukket vandland i den ene ende af byen, hvor turisterne sjældent bevæger sig hen. Der er derfor ikke så meget at se - man kan dog driste sig til en gåtur til den næste strand - Amadores (som er smuk) - og endda lidt længere endnu, hvor man havner på stranden Del Cura med brun strand og få velfungerende hoteller samt nogle spøgelseshoteller, der aldrig er blevet færdigbyggede. Der er som sådan ingen autencitet over byen, men det gode ved Puerto Rico er at selve øen ligger i et klimabælte, hvor man er nogenlunde sikret 20-25 graders varme - uanset årstid. En perfekt charterdestination.

Min kæreste og jeg har været afsted til øen og byen før - både sammen og hver for sig (før vi mødte hinanden). Vi valgte at bo på samme hotel, som vi også boede på sidst. Det hedder 'El Greco' og ligger tæt på stranden. Det er et fantastisk hotel, som har byens tre bedste restauranter lige uden for døren (Grill, El Molino og La Cantina, som alle tre (især sidstnævnte) kan anbefales).

Vi brugte det meste af tiden på at gå ture, spise dejlig mad, drikke dejlig vin, svømme i swimmingpoolen, ligge i solen og læse og selvfølgelig spise masser af søde sager. Det var en virkelig fin ferie - og det er nok ikke sidste gang vi tager afsted dertil. Byen er altså et dejligt sted til afslapning og nydelse, men man skal altså ikke regner med finkultur - eller nærmest kultur overhovedet.

Nedenstående første række af billeder er taget på en gåtur til stranden Amadores (det første billede). Der er lavet en smuk sti mellem de to byer (Puerto Rico og Amadores), som følger kysten, og hvor man kan se hav, smukke planter og dyr.

 
















Jeg er også lige nødt til at vise to billeder af det nedlagt vandland. Der er noget ved stedet, der får hårene til at rejse sig i nakken. Men sådan er det vel, når ting er forladte. Desværre er vandlukket lukket til - og hvis man ville derind, skulle man kravle gennem et hegn - og det havde jeg ikke meget lyst til...






Og så fik jeg selvfølgelig købt lidt. Jeg fandt 6 Diorlakker, til en god pris - lige omkring 132 pr. styk - og to par Ray Ban solbriller - jeg har desværre kun et billede af det ene par (læg i øvrigt mærke til hvordan spejl-effekten spejler mit badetøj, der hænger til tørre - yndigt!).







Og til sidst et billede af mig - og hvor afslappet jeg kan se ud, når jeg ikke skal lave dagens gode gerning. Jeg ville gerne vise et billede af en afslappet kæreste, men han er ikke meget for at have sit billede på det store internet. Uha, det er også farligt!

Det var i ørvigt dejligt at komme hjem til et smukt Danmark i solskin.



Det var alt feriestemning jeg lige kunne diske op med for nu - jeg kommer med neglebilleder i næste indlæg, det lover jeg!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar