søndag den 25. januar 2015

Gamle lakbilleder...

... har jeg masser af. Af en eller anden grund har jeg bare tit nogle billeder, som jeg aldrig får vist på bloggen. Og billederne I får her til aften er selvfølgelig i netop dén kategori.

Lakken er selvfølgelig topaktuel - den hedder 'Chillax' og er fra Picture Polish. 'Chillax' er en mintgrøn cremelak, der egentlig er pastel men som læner sig mod noget neon - den er i hvert fald meget saftig at se på!




'Chillax' er ok at lægge, men den drillede faktisk en lille smule - i hvert fald ift. cleanup. Og nej, jeg kan desværre ikke rigtigt sætte en finger på, hvorfor den drillede. Den krævede to lag for at dække, hvilket er godt klaret for en pastelfarve.

Jeg har haft denne lak i flere måneder efterhånden, og jeg har flere gange undret mig over navnet. Det er først nu jeg forstår det. Jaeh... jeg er nok ikke lige typen der med på beatet. Men det har vel også sin charme?






'Chillax' er købt på Cleanskin.dk

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar