tirsdag den 7. oktober 2014

Oktoberfest

Jeg har personligt aldrig været til en oktoberfest... det er måske en fejl. Jeg har dog en lak fra OPI, der hedder 'Every Motnh Is Oktoberfest'. Og det er en fantastisk lak! Så hvis en oktoberfest er ligeså skæg som denne lak er smuk - så er jeg frisk.

'Every Month Is Oktoberfest' er fra OPI's forrige efterårskollektion - der havde Tyskland som tema. Denne lak har en smuk mørk vampet farve - den har egentlig en blå base, men grundet en masse små stykker røde glitter/shimmer-stykker fremstår lakken mest af alt lilla. I flasken fremstår den nærmest rødbrun - men det er grundet glitterstykkerne, der sætter sig fast til glasset og 'overdøver' den blå base.




'Every Month Is Oktoberfest' er god at arbejde med og dækker i to lag. Og den er så smuk - hvilket desværre er rigtig svært at fange på billeder.

Jeg har prøvet at tage et billede af penslen, men jeg fik desværre fokuseret lidt skævt. Man kan dog alligevel godt ane farvespillet i lakken.








'Every Month Is Oktoberfest' er i sin tid købt på Trendsales.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar