onsdag den 20. august 2014

Mere fra Yves Saint Laurent

Når man ligefrem proklamerer, at La Lacque Couture fra YSL er ens nye store kærlighed, så må man som negleblogger sørge for at oplyse sine læsere... altså oplyse sine læsere, om det kun var denne ene lak, der var fantastisk, eller om de andre lakker fra samme mærke er ligeså fine.

Det er selvfølgelig også en god undskyldning for at købe mere lak. Men det er jo sekundært... det er i hvert fald, hvad jeg prøver at bilde min kæreste ind.

Yves Saint Laurent-lakken i dette indlæg hedder 'Fuchsia Intemporel' og er - sjovt nok - fuchsia.




'Fuchsia Intemporel' krævede to lag for at dække - og lakken var virkelig fin at arbejde med. Jeg lovpriste penslen i 'Bleu Celadon', men denne pensel var ikke helt ligeså god. Formen var den samme, men den havde nogle få hår, der var lidt for lange - så de stak ud. De skal lige klippes af. Men det irriterede mig faktisk lidt.

Farven bliver lidt mørkere, når den tørrer på neglen. Det er en virkelig smuk og klassisk farve, som passer perfekt til årstiden nu - ikke rigtigt sommer, men heller ikke rigtigt efterår endnu.

Farven er til gengæld meget svær at fange på billeder. Jeg prøvede alverdens ting, men jeg kunne ikke få et godt billede af den... og så nåede den også at blive ridset fordi jeg havde haft den på en dags tid. Så det er den type lak, man nok helst lige skal forbi en forretning og kigge på (og evt. prøver den på en negl) inden man køber den. Specielt når det er en lak til næsten 200 kroner.






'Fuchsia Intemporel' er købt i Matas

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar