søndag den 5. januar 2014

Chanel Elixir

Hej og god søndag!

I dag vil jeg hurtigt vise jer den eneste neglelak, som jeg fik i julegave… Jeg tror at min familie ligesom synes, at jeg har rigeligt i forvejen… forståeligt nok! Denne fik jeg af mine svigerforældre. Som overskriften antyder handler det om en meget klassisk gammelrosa-farvet creme-lak fra Chanel, den hedder 'Elixir' - som stadig kan købes i de fleste forretninger. 




'Elixir' har den der virkelig lækre creme-lak-konsistens! Den er dejlig at påføre og kræver to lag for at dække. Det er optimalt i min verden. Farven er virkelig flatterende, og jeg kan se mig selv bruge den både nu men også når jeg bliver ældre. En klassisk farve der vil være netop klassisk til hverdag, til fest og alt muligt andet.

Man skal dog lige være opmærksom på at denne farve lak kan have tendens til at tørre lidt mere brun/mørk op på neglen end hvordan den fremstår i flasken (synes jeg i hvert fald). Som oftest kan man prøve en Chanel-lak på neglene inden man køber den - og det vil jeg så absolut anbefale at man gør (specielt når sådan én står i 185 danske kroner).






'Elixir' er som sagt en del af en julegave - så jeg ved ikke hvor den er købt. Den kan dog stadig købes i Matas og i Magasin.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar