mandag den 9. december 2013

Guld og sølv = champagne!

Velkommen til en ny uge i december :-)

I dag vil jeg vise jer endnu en lak fra Essies 'Encrusted Treasures' kollektion - nemlig lakken med det mest umulige navn (altså… når man ikke lige er fantastisk til fransk...) -  nemlig 'Hors D'oeuvres'.

'Hors D'oeuvres' er en glitterlak med klar base. Den indeholder forskellige størrelser af glitterstykker i sølv samt en hel masse guldshimmer i basen. Den kan bruges for sig selv, hvor den vist skulle dække efter to til tre lag. Jeg har dog valgt at lægge denne skønhed over en anden farve - nemlig guld, og til det formål har jeg brugt 'Good As Gold' fra Essie, som netop er en metallisk guld-lak.




Det gik fint med et enkelt lag af 'Hors D'oeuvres' - den gav en tilpas mængde glitter og klumpede ikke for meget sammen. Dog er glitterlakker altid lidt besværlige at arbejde med. Guldbasen og glitterstykkerne gjorde sådan, at neglene fremstod som champagne-farvede det meste af tiden.

Jeg synes at denne mani skriger nytår! Farvesammensætningen klæder så absolut ikke min lyse hud, men jeg er fuldstændig ligeglad. Mani'en er så smuk og speciel i sig selv, at den ikke behøver at 'passe'. Derudover går jeg tit i helt sort tøj - og så synes jeg, at det er ok, at neglene kan se lidt aparte ud i farven!






'Hors D'oeuvres' (suk… jeg er bare ikke vild med det navn!) er købt på trendsales.dk

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar