søndag den 8. december 2013

Blue Christmas

God søndag på bloggen!

I dag vil jeg vise jer den smukke 'Lots Of Lux' fra Essie. 'Lots Of Lux' er en del af Essies Enrusted Treasures kollektion, som indeholder deres første teksturlakker, hvoraf netop 'Lots Of Lux' er én af disse teksturlakker. Selve lakken har blå base og små glitterstykker i forskellige farver - det er dog svært at afgøre farverne på glitteret. Jeg ser umiddelbart guld - men farevspillet får det til at se ud som om der også indgår lilla og grøn.




'Lots Of Lux' krævede to lag for at dække, og den var fin at arbejde med. Jeg synes, at den tørrede ganske hurtigt - faktisk hurtigere end andre teksturlakker, som jeg har prøvet. Teksturen er ikke særlig grov, da glitterstykkerne i lakken er meget små. Det er denne type tekstur jeg bedst kan lide!

Jeg synes, at 'Lots Of Lux' er en meget smuk og ekstravagant lak, som jeg kun kan anbefale. Den har noget julet over sig selvom den er blå. 




Her er 'Lots Of Lux' uden topcoat. (Husk at du kan trykke på billederne - så bliver de større).




Her har den fået et enkelt lag topcoat, hvilket jeg havde regnet med ville være virkelig grimt! Men faktisk gjorde den lakken glinsende - og samtidig var testuren ret fremtrædende. Jeg kunne faktisk godt lide dette look.




Og her ser vi 'Lots Of Lux' med fire lag topcoat. Og det var faktisk ikke nok - den skulle lige have haft et ekstra lag, men efter de første mange lag orkede jeg faktisk ikke mere lak! Til gengæld er den virkelig smuk med en glinsende topcoat. Så det er faktisk de mange lag topcoat værd!




'Lots Of Lux' er købt på trendsales.dk.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar