mandag den 21. oktober 2013

Laser-negle

Godmorgen og god mandag!

Jeg så engang, hos denne dygtige negle-blogger, et laser-design, som jeg gerne ville forsøge på at gengive en dag - hvilket så bliver i dag! Jeg har til denne mani valgt at benytte to lakker fra Essie - den sorte cremefarve 'Licorice' og den smukke lilla/magenta shimmerlak 'The Lace Is On'. 




Jeg startede med at klippe en hulens masse striping tape i små stykker. Jeg beregnede ca. 7 stykker til tommelfingeren, 6 stykker til pege- lang- og ringfingeren, og 5 stykker til lillefingeren (på hver hånd).
Så lagde jeg to lag 'The Lace Is On', som var meget pigmenteret og let at arbejde med. Dernæst lagde jeg en hurtigtørrende top-coat og ventede i ca. et kvarter. Så satte jeg tape-stykker på én finger ad gangen - så det lignede laser-striber, hvorefter jeg lagde et enkelt lag af 'Licorice', som er pigmenteret nok til at dække ved et enkelt tykt lag. Jeg ventede et lille minuts tid - og så fjernede jeg tapen igen (man skal huske at fjerne dem ét stykke ad gangen - gerne med pincet, og i omvendt rækkefølge af hvordan man satte dem på).
Så tørrede neglene i nogle minutter - og så fik de to lag top-coat for at få en helt jævn overflade. Til sidst lagde jeg en mat top-coat.

Jeg er meget tilfreds med dette design - jeg synes, at det er virkelig fint! I virkeligheden kunne jeg bedst lide dette design med normal top-coat, men på billeder er mat topcoat tit det bedste til at fremvise nail art :-)

Jeg fik et par bobler i lakken, hvilket skyldes min top-coat, der driller mig lidt for tiden... Men jeg synes alligevel at billederne blev helt ok.






Både 'The Lace Is On' og 'Licorice' er fra billigvoks.dk.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar