lørdag den 31. august 2013

It's beginning to look a lot like Christmas - med Ozotic 621

Vi starter lørdagen med en smuk lak fra Ozotic.

Ozotic har desværre ikke navne til deres lakker, men numre... og numre er altså bare ikke lige så spændende, men det må Ozotic jo selv om! '621' hedder denne smukke lak.

'621' er en dyb rød lak med spredt holografisk effekt. Dog er den anderledes end normale holografiske lakker - den virker mere dyb og lysende. Jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men jeg tænker, at det måske er fordi de holografiske stykker i lakken lader til at være uregelmæssige - og altså ikke har samme størrelse. Men det er altså bare et gæt!

Den er langtfra lige så smuk i flasken, som den er på neglene - men der kommer lige et bottleshot alligevel :-)




'621' var meget let at arbejde med - og krævede kun to lag, hvilket jeg har på på billederne nedenfor. Denne lak er virkelig smuk! Holo-effekten er meget speciel og den røde farve er bare dyb og elegant. På billederne har jeg også top-coat på. Det tog desværre lige toppen af holo-effekten i '621', men jeg kan ikke undvære toplak, heller ikke selvom det måske kommer til at ødelægge holo-effekt. Jeg ærgrer mig dog over, at jeg ikke fik et par billeder uden topcoat på.

Hvis man kan lide rød og holo-effekt, så kan man efter min mening ikke undvære denne lak. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg er faktisk rigtig glad for rød lak, men jeg bruger det ikke så meget om sommeren - så det er derfor, jeg endnu ikke har vist det på bloggen. Men bare vent - til jul lover jeg masser af rød!

Jeg er vild med jul og vinter - og jeg blev næsten glad over min kærestes første og eneste kommentar til denne lak: "Hmm, jeg synes altså, at den ser ret julet ud". 






'621' er købt på Llarowe. Gød lørdag derude!

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar