lørdag den 31. august 2013

It's beginning to look a lot like Christmas - med Ozotic 621

Vi starter lørdagen med en smuk lak fra Ozotic.

Ozotic har desværre ikke navne til deres lakker, men numre... og numre er altså bare ikke lige så spændende, men det må Ozotic jo selv om! '621' hedder denne smukke lak.

'621' er en dyb rød lak med spredt holografisk effekt. Dog er den anderledes end normale holografiske lakker - den virker mere dyb og lysende. Jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men jeg tænker, at det måske er fordi de holografiske stykker i lakken lader til at være uregelmæssige - og altså ikke har samme størrelse. Men det er altså bare et gæt!

Den er langtfra lige så smuk i flasken, som den er på neglene - men der kommer lige et bottleshot alligevel :-)




'621' var meget let at arbejde med - og krævede kun to lag, hvilket jeg har på på billederne nedenfor. Denne lak er virkelig smuk! Holo-effekten er meget speciel og den røde farve er bare dyb og elegant. På billederne har jeg også top-coat på. Det tog desværre lige toppen af holo-effekten i '621', men jeg kan ikke undvære toplak, heller ikke selvom det måske kommer til at ødelægge holo-effekt. Jeg ærgrer mig dog over, at jeg ikke fik et par billeder uden topcoat på.

Hvis man kan lide rød og holo-effekt, så kan man efter min mening ikke undvære denne lak. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg er faktisk rigtig glad for rød lak, men jeg bruger det ikke så meget om sommeren - så det er derfor, jeg endnu ikke har vist det på bloggen. Men bare vent - til jul lover jeg masser af rød!

Jeg er vild med jul og vinter - og jeg blev næsten glad over min kærestes første og eneste kommentar til denne lak: "Hmm, jeg synes altså, at den ser ret julet ud". 






'621' er købt på Llarowe. Gød lørdag derude!

- Maria


fredag den 30. august 2013

Fælles Fredag - Lilla er Lovely!

Temaet til denne uges Fælles Fredag er én af de lettere - den kræver bare lilla på neglene. Dejligt med en lidt lettere opgave!

Jeg var liiige ved bare at smække Nfu Oh 51 på neglene - som nok er den smukkeste og mest specielle lilla lak i min samling. Men så fik jeg alligevel en anden ide. Jeg kan ikke helt huske, hvor ideen stammer fra, men jeg havde (vistnok?) set andre bloggere lave sådan nogle 'swirled manicures' - altså hvirvler på neglene. Jeg mener, at have læst, at andre brugte nåle, men jeg valgte at bruge et lille dotting-tool.

Jeg brugte farverne 'Lilacism' fra Essie, som er en lys lilla creme-lak og den meget mørke lilla creme-lak fra Estee Lauder, der har navnet 'Black Amethyst'. 





Og nu til denne fredags mani! Som tidligere skrevet blev det til en hvirvel-mani. Jeg lagde først 'Lilacism' som base - 2 lag. Dernæst lagde jeg endnu et tykt lag af denne lak (én finger ad gangen) og så smurte jeg lidt 'Black Amethyst' på spidsen af neglen - og så var det ellers bare med at 'swirle' med det lille dottingtool! Det var faktisk super nemt - og resultatet (tæt på i hvert fald) er sindssygt smukt, det ligner flammer! Jeg kan især også godt lide at der er en mørk kant tilbage på spidsen af neglen - så det næsten ligner en mørk fransk mani (Hvis man klikker på billedet kan man bedre se detaljerne i denne mani).

Desværre var jeg lidt for hurtig med topcoaten - så jeg fik smurt lidt af den mørke lak ned på den lyse base. Øv. Nå, men så ved jeg det til en anden gang.










Fun fact: Lilla er ikke den lak-farve der tiltrækker mig mest - og derfor, er det så absolut ikke en farve, der er velrepræsenteret i min samling. Så da jeg først så denne fredags udfordring tænkte jeg... "Jamen, jeg har jo slet ikke noget lilla neglelak..." Men øh, det havde jeg vist alligevel! Jeg har endda glemt 'Black Amethyst' på billedet! :-)





Både 'Lilacism' og 'Black Amethyst' er købt i Matas. Dog tror jeg, at man ikke længere kan købe 'Black Amethyst'.

Husk endelig at smutte fordi de andre dygtige neglebloggere!

- Maria

torsdag den 29. august 2013

Loop the Loop!

Godmorgen :-)

I dag vil jeg gerne vise 'Loop the Loop' som er en fin støvet gul lak fra Ciaté. Jeg har længe savlet over denne lak, men har hele tiden styret udenom den - fordi den er gul... og med min lyse hudtone... ja, det er ikke en god kombination! MEN så besluttede jeg mig for at være fuldstændig ligeglad med farveregler! Så jeg købte den selvfølgelig alligevel.




Patelfarver er tit svære at påføre, og 'Loop the Loop' er ingen undtagelse. Den var ujævn at arbejde med og blev først pæn efter 3 lag og en tyk topcoat, som er det, jeg har på på billederne nedenunder. Men det er altså besværet værd. Det er en meget smuk gul farve. Og jeg synes faktisk ikke, at den var sååå slem til min hudtone endda. Det gik an :-)






'Loop the Loop' er købt i Matas

- Maria


onsdag den 28. august 2013

Chic Reloaded med Perky Pink

Godmorgen!

Som lovet vil jeg i dag vise jer, hvordan Essence 'Chic Reloaded' fra gårsdagens indlæg kan se ud med lidt glitter-ballade.

Jeg har valgt at lægge lakken 'Perky Pink' fra Sally Hansen over. Det navn, det navn... Det er et meget teenage-agtigt navn! Lakken er også lidt teenage-prinsesse-agtigt, den er nemlig fyldt med iriserende forskellig størrelse glitter i en pink klar base. Basen er så klar, at denne lak kan bruges over de fleste lakker - uden at resultatet bliver pink (dette gælder dog ikke med hvid og f.eks. meget lyse grønne lakker).





Applikationen gled rimelig nemt, basen er let at arbejde med - og den indeholder slet ikke så meget glitter, at den klumper eller er for tyk at lægge. Jeg er vild med iridiserende glitter. De større stykker glitter i denne lak er orange/gule, når lyset rammer lige på, men bliver grønne når lyset rammer fra siden - de mindre stykker går fra at være grønne til at blive mere blå - og helt yderst lilla. Ærgerligt at billederne ikke kan vise det så godt.

Hvis man ikke har en lak som denne, med glitter i skiftende farver, så skal man skynde sig at købe én! Deborah Lippmann 'Stairway to Heaven' er også et godt valg - den må jeg snart få vist på bloggen!

Nu til mani'en. Jeg har et enkelt lag 'Perky Pink' over 'Chic Reloaded' - og jeg kunne virkelig godt lide resultatet. Normalt ville jeg aldrig lægge en glitter over en duochrome lak, men man skal jo udfordre sig selv en gang imellem. Heldigvis gik udfordringen denne gang rigtig godt :-)






'Perky Pink' er købt i Matas

- Maria


tirsdag den 27. august 2013

Chic Reloaded

Hejsa i blogland!

I dag vil jeg vise lakken 'Chic Reloaded' fra Essence :-)

Det er en metallisk duochrome lak i grå/sølv med grønt skær, som ved vinkling af neglen bliver mere lilla. Både OPI og Essie har lignende lakker i deres efterårskollektion her fra 2013. 




Applikationen gled uden problemer, og jeg tror at et enkelt tykt lag kunne have været tilstrækkeligt, men jeg har for en sikkerhed skyls 2 lag på billederne nedenunder.

Jeg er sådan lidt... meh omkring denne her lak. Den er fin og anvendelig, men jeg blev ret hurtig træt af at have den på. Hvilket jo var en fin undskyldning for at putte noget glitterstads på - som jeg vil vise jer i morgen :-)

Den er fin og elegant, men lidt kedelig. Gad vise om det samme gør sig gældende for Essies 'For the Twill of it' og OPIs 'Peace Love & OPI'...?

Nå, men her har får I lige et par billeder!









'Chic Reloaded' er købt i en forretning i Palma, som jeg ikke kan huske navnet på... Måske var det en decideret Essence-forretning!

- Maria


mandag den 26. august 2013

Club Tropicana drinks are freee!

I dag vil jeg vise jer Neonglitteret fra det orange Ciaté sæt, hvor jeg i gårsdagens indlæg viste jer lakken 'Cha Cha Cha'. Forbered dig på et laaaangt indlæg!

Sættet hedder 'Corrupted Neon Manicure' og glitteret der følger med har det helt fantastiske navn: 'Club Tropicana'. Den sang er jo så fantastisk - og bliver altid spillet når min kæreste og jeg er ude i den store verden og gør os klar på hotellet til store drinks!




Jeg ved godt, at mange folk er efter Ciaté fordi de 'stjæler' bloggernes ideer - og laver copy-right på navnene osv. Men jeg må sige, at hvis det ikke var for Ciate, så havde jeg f.eks. ikke prøvet velvet-trenden, caviar-trenden etc. De forstår altså at tage ideerne og gøre dem lækre. Og ja, Ciatés sæt er ikke billige, men der er jo stadig ikke nogen, der forhindrer folk i at købe ting på Ebay. Bum.

Sættet indeholder som skrevet en lak og en neon-glitter. Ud over dette får man også en lille topcoat med i købet, som lyser under UV-lampe. Desværre har jeg ingen UV-lampe... så det kunne jeg ikke rigtigt prøve.

I får lige et par billeder af deres fantastiske indpakning!






Jeg er begyndt at lære mig selv at jeg altså ikke kan bruge indpakningen/emballagen til noget, hverken fra Chanel-lakker eller andre mærker. Derfor ryger de hurtigt ud - inden jeg får knyttet mig for meget til dem. Jeg er lidt af en gemmer/samler - og derfor kan denne proces være meget svær for mig ;-D

Nå, nu til mani'en. Well. Jeg var ikke super imponeret. For det første var det virkelig noget gris - og man får ikke en tragt med til at få glitteret tilbage i flasken, som man jo f.eks. gør til deres Caviar-mani sæt. For det andet havde glitteret en farve, der i mine øjne, lå lidt for langt væk fra base-farven. Så hvis der røg glitter af - så kunne man se den mørkere base. For det tredje havde der sneget sig små grønne glitterstykker ned i de orange... lidt svært at sidde og pille dem ud! 

Jeg startede med bare at tage glitter over base-farven uden topcoat - eftersom jeg hos flere forskellige bloggere havde læst, at det føltes lidt ligesom en normal tekstur-lak. Øhm, nej det gjorde det ikke! I hvert fald ikke hos mig. For det første kom der orange glitter ud over det hele (efter det hele var tørret) - og for det andet var teksturen så grov, at fingrene hang fast i bukser, bluse og alt andet stof! Så foretrækker jeg altså en normal tekstur-lak.

Så prøvede jeg alligevel at tage en topcoat på... Resultatet var enormt tykke negle og meget mærkeligt farvede negle. Det var så grimt, at jeg ikke engang vil vise et billede af det. Det er sjældent at jeg gør det - men jeg nulrede det faktisk af inden det blev for tørt - så jeg hurtigt kunne lægge noget nyt! Jeg tror dog at jeg vil give sættet endnu en chance - og så med den topcoat, som følger med, som måske ikke er så tyk som min Seche Vite.

Her er et billede med 'Club Tropicana' over 'Cha Cha Cha' - altså uden topcoat. Neon er det i hvert fald!




Så overordnet set: ros til Ciaté for at lave disse sæt. Dette var ikke lige for mig. Men hvis man bare elsker at ens negle lyser op på diskoteket under UV-lampen (gid det var mig) så er det måske værd at kigge nærmere på :-)

- Maria


søndag den 25. august 2013

Cha Cha Cha

Godaften, her kommer lige et hurtigt indlæg!

Jeg vil liiige vise 'Cha Cha Cha' fra Ciate. Det er en orange neon-lak. Den er dog i den mørke ende af orange.




På billederne har jeg tre lag på. Jeg tog den på sent om aftenen, og der kunne jeg ikke se at der var så meget synlig neglelinje, ellers havde den fået en gang mere! Den var let at arbejde med - og så kan jeg bare godt lide Ciatés børster/pensler.

Jeg synes, at det er en super fin lak :-)








'Cha Cha Cha' er købt på tilbud fra ASOS og er en del af Ciatés (orange) sæt: 'Corrupted Neon Manicure' - jeg viser jer resten af sættet i morgen.

- Maria


fredag den 23. august 2013

Fælles Fredag - Sideway Manicure!

Så blev det tid til endnu en Fælles Fredag :-)

Som overskriften antyder går dagens udfordring ud på at lave en sideway mani. En sideway - er hvor man har en stribe på siden af neglen. Egentlig såre simpelt!

Jeg var meget i tvivl om hvilke farver jeg gerne ville benytte. Men endte med at bruge to lakker fra Essie, nemlig 'Mint Candy Apple' og 'Naughty Nautical'.





Til selve mani'en lagde jeg to lag af 'Mint Candy Apple' og ovenpå disse lag har jeg lagt to lag af 'Naughty Nautical', men ikke helt ud til siden i højre side - hvilket skaber sideway-effekten. Man kan også lave den med tape, men det have jeg ikke lige tid til. 

Jeg er lidt forloren ved resultatet... Jeg synes, at 'Mint Candy Apple' kommer til at se lyseblå ud og ikke mintgrøn, og så synes jeg også, at striben på siden blev lidt for smal. Men jeg synes, at ideen er god - og en super hurtig måde til at lave lidt ballade på neglene! Jeg vil helt sikkert lave det igen, men med nogle helt andre farvekombinationer.









Ekstrainfo: Jeg skriver for tiden speciale, og jeg bruger derfor meget tid på mit studie, hvor der er en meget smuk have - det er der, jeg har taget billedet med de røde bær. Jeg ventede dog til at alle de studerende var taget hjem, før jeg begyndte at tage billeder af mine negle foran diverse planter! ;-)

Husk nu at tjekke de andre ud!

- Maria

torsdag den 22. august 2013

Burgundy

Godaften!

Jeg vil lige hurtigt vise endnu en tekstur-lak fra Kiko. Denne hedder 'Burgundy' og har en mørk brun/rød base. Den er spækket med små stykker glitter i forskellige farver f.eks. sølv.

Se hvor fin den er i flasken! ... Øhh... jeg kan se at jeg ikke lige nåede at få et bottle-shot (flot!). Nå, så det billede må jeg lægge op en af de kommende dage :-)

Så fik jeg taget billedet!





Men i hvert fald - ligesom med de andre tekstur-lakker fra Kiko, som jeg har vist på bloggen - så er denne lidt tyk at påføre, men let at arbejde med. På billederne herunder har jeg to lag på.

I teorien er jeg vild med denne lak, den har en smuk farve, dejlig glitter og fin tekstur... Men på neglene... jeg ved det ikke rigtigt, der er noget ved den, som jeg bare ikke er glad for. Jeg tror måske, at det er fordi farven - kombineret med teksturen - får mig til at tænke på... sår-skorper... Ja, knapt så lækkert!

Selvom farven ikke er så god på mine hænder, så er den altså stadig smuk i flasken. Så må jeg jo bare nyde den på den måde :-)








'Burgundy' er købt i en Kiko-forretning i Palma, Spanien

- Maria

onsdag den 21. august 2013

OPI - Pirouette My Whistle

OPI 'Pirouette My Whistle' er en smuk glitterlak med bittesmå stykker sølv-glitter og større stykker hvid mat sekskantet glitter i en klar base. Jeg har længe villet købe denne lak, og jeg har tit stået og vendt og drejet den i diverse butikker - så det var altså ikke den store straf, at Billigvoks.dk gerne ville have mig til at vise den på bloggen :-)





'Pirouette My Whistle' var virkelig nem at arbejde med, og jeg synes, at den gav en passende mængde glitter på neglene - dog skulle jeg fiske en lille smule efter de hvide stykker glitter. Desuden er jeg bare glad for OPI's brede pensler/børster.

På billederne herunder har jeg et enkelt lag 'Pirouette My Whistle' over Essie 'Rock the Boat', som jeg tidligere har vist alene i dette indlæg.

'Pirouette My Whistle' levede virkelig op til mine forventninger. Jeg synes, at den er rigtig fin - og jeg tænker at den vil kunne bruges over tonsvis af farver.










'Pirouette My Whistle' er som sagt fra Billigvoks.dk 


- Maria


tirsdag den 20. august 2013

Strawberry Pink

I dag vil jeg vise endnu en af Kikos tekstur-lakker :-)

Jeg var for ca. to måneder siden med min kæreste på Mallorca, hvor jeg selvfølgelig fik købt en del neglelak i Palma (20 for at være præcis). Så det er altså dér jeg har 'hele' min Kiko-samling fra. Jeg kunne tage endnu en ferie - nærmest kun for at købe Kiko-lak. Jeg synes at de er fantastiske!

Nå, videre til dagens farve, som er 'Strawberry Pink'. Jeg ved ikke lige om jeg synes at den er så jordbær-agtig i farven, men fin er den i hvert fald. Den er lyserød, men læner sig op ad pink og med en masse guld-glitter/shimmer i. 




På billederne har jeg to lag på - selvfølgelig uden topcoat.

Ligesom de andre tekstur-lakker jeg har prøvet, er 'Strawberry Pink' lidt tyk i det, men let at arbejde med. På neglene blev den lidt mørkere i farven end jeg havde regnet med. Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor... jeg troede måske, at den ville være lidt mere 'tøset' pink/lyserød. Derudover er jeg ikke helt tilfreds med teksturen på denne lak, den måtte godt have været mere 'sandpapir'... og lidt mindre... 'bumpet neglelak', hvis det giver mening!

Selvom jeg ikke synes, at den har heeelt nok tekstur - så synes jeg faktisk stadig at den er virkelig fin på neglene - specielt med det der guld-skær :-)








'Strawberry Pink' er som skrevet købt i Palma i en Kiko-forretning

- Maria

mandag den 19. august 2013

Poppy Red

Vi starter ugen med en tekstur-lak!

Jeg vil vise jer 'Poppy Red' fra Kiko. Det er en (ja, det har jeg jo lige skrevet) tekstur-lak i en mørk rødlig orange tone - og med tonsvis af små guld-glimmer partikler i.

Den ser virkelig fin ud i flasken




Tekstur-lakker er altid lidt tykke på grund af de korn der er i lakken til at skabe teksturen - og Poppy Red var ingen undtagelse. Den var dog alligevel ok at arbejde med og let at få lagt pænt på neglen. Det var ikke meget jeg var nødt til at 'rydde op' efterfølgende.

Farven er virkelig sommerlig - men jeg tænker også, at den kan være flot til efteråret.

På billederne har jeg to lag af Poppy Red på.








'Poppy Red' er købt i en Kiko-forretning i Palma, Spanien

- Maria





søndag den 18. august 2013

Miss Fancy Pants med tårer fra en havfrue

Godmorgen og god søndag til alle i blogland!

I dag vil jeg vise jer, hvordan Models Own 'Mermaid Tears' ser ud over 'Miss Fancy Pants' fra gårsdagens indlæg

'Mermaid tears' har en lilla - næsten gennemsigtig base, og heri ligger der en masse iturevet glitter i forskellige størrelser. Glitteret er iriserende og skifter farve fra grøn til blå (og har endvidere et let lilla skær pga. basefarven).

Se hvor smuk den er i flasken!




Jeg har aldrig prøvet en Models Own lak før, så jeg var en smule spændt på resultatet. 

Og... selve lakken var virkelig svær at lægge, jeg var nødt til at fiske efter glitterstykkerne og nærmest placere dem på neglene. Derudover havde børsten sat sig fast til halsen på flasken, hvorfor jeg først fik fat i en cap uden en børste på. Glitterstykkerne var endvidere så store at, man kunne mærke dem stikke ud fra neglene - selv med to lag tyk top-coat. 

Jeg har på billederne nedenunder ét lag 'Mermaid Tears' ovenpå 'Miss Fancy Pants' og... som sagt to lag topcoat.

Så indtil videre er jeg altså ikke særlig tilfreds med denne lak. Dog må jeg indrømme, at jeg faktisk rigtig godt kunne lide resultatet.








'Mermaid Tears' er købt på ASOS.com

- Maria


lørdag den 17. august 2013

Miss Fancy Pants

Hejsa!

Som mit blog-navn måske antyder, så er jeg rigtig glad for lakken 'Chinchilly' fra Essie. Jeg købte for nogle måneder tilbage 'Miss Fancy Pants' - også fra Essie, i håb om at denne ville være lidt varmere og anderledes i farven end 'Chinchilly'. Desværre ligner de to hinanden virkelig meget, meeen så har jeg jo en back-up!

I dag vil jeg vise jer creme-farven 'Miss Fancy Pants'. Den er muldvarpe-grå og lægger sig derfor et fint sted mellem grå og brun. I mine øjne er det en virkelig elegant farve - og den kan bruges til det meste.





Sjovt nok var det først efter jeg havde lavet navnet på bloggen, at det faktisk gik op for mig at jeg havde integreret begge lakkers navne i mit blog-navn! Altså både 'Miss Fancy Pants' og 'Chinchilly', det synes jeg var lidt sjovt... eller spøjst :-)















God lørdag og tak fordi I kigger med :-)

- Maria